Dagbog uge 2- 23 juni til 29 juni 2002

Søndag d. 23. juni 2002

Der var igen ren badeferie ombord, vi sejlede meget laanggssooomt, så der blev virkelig tid til kreative tiltag. Birgit lagde ud – den dyrt indkøbte badedragt blev delt i to – den del Birgit beholdt på, og den del hun sponserede båden – stiverne i Bh’en, og de kan ganske givet bruges på et tidspunkt. Rolf mente, at vi kunne bruge dem med det samme – som liseline i storen.
Samme Rolf har i øvrigt påtaget sig den vigtige opgave – som serviceassistent på toiletsiden, så der bliver smurt og vi ved ikke hvad. Der har undervejs også været anledning til en del morskab – når det fra toiletterne kommer ud gennem håndvasken.

Ca. kl. 13.00 overtog Skipper selv roret, og alle mand blev sendt på dæk for at bøffe, samtidig blev vagtplanen suspenderet. Grunden var at Skipper og hans to co-skippere havde regnet på brændstofbeholdningen og fundet ud af, at hvis de tal grækerne havde givet os holdt, så var der ikke meget at "gi´ væk af".

Igen florerede kreativiteten – der blev forsøgt at blive spillet yatzy på fordækket – men terningerne ville meget gerne udenbords.

Vi sejlede stort set for ingen vind, så totalt ro og "bøffer" på siden var faktisk vores eneste fremdrift – vi havde hele tiden en mand hængende i bommen til storen, og en stående med en gulvskrubbe på Genuaen, så den kunne fange lidt vind.

Jeg kan se overskriften i Langturssejlerne:
" En flok danske bådflygtninge, står i rum sø ved Sicilien og vasker sejl – og har opsat galionsfigur i bommen".
Der var dog en mening med galskaben – og vores anstrengelser gav bonus – fra 1 til ca. 2-3 kn! Det blev besluttet, at styre på Cefalu– ca. 30 sm fra Palermo. For opgaven med at bøffe helt til Palermo, så lidt håbløs ud.

Det blev en noget anderledes og hård Sankt Hans aften for besætningen ombord på Blue Line 4! De eneste bøffer vi kom i nærheden af for at fejre Sankt Hans aften var dem på siden af båden, til gengæld føler vi os overbeviste om, at vi havde det suverænt flotteste bål – den nedgående dybrøde sol i Middelhavet, og senere en fuld måne til at lyse for os.

Skipperfrue var i gang som madmor – bøfferne skulle jo være på siden – så der blev smurt, langet ud, spist, langet tilbage, øl langet ud, drukket og tilbage – og sådan gik det hele dagen – og natten!! – Der var afmålte portioner, da vi også skulle spare på ressourcerne. Efterhånden som dagen skred frem – og båden ikke gjorde det samme – begyndte trætheden at melde sig, også fordi vagtplanen var blevet suspenderet, og nogle havde været oppe siden 6-7 om morgenen, og måske kun fået 3 timers søvn døgnet i forvejen. Bøfferne nød bl.a. godt af Rolfs fortællinger og eventyr fra de 7 have. Sidst på aftenen eller først på natten – opfandt Ove et nyt begreb – ryatæppesejlads – det var det vi havde fortaget os i håbet om at komme i havn, det kunne også beskrives med "et skridt frem og to tilbage".

Men resultatet var mærkbart – og ingen tvivl om, at resultatet kom på baggrund af Skippers evner og erfaring som kapsejler – det lykkedes ham at få skuden i havn 04.23 – og for sejl!! – motoren blev først sat i havneindløbet. Så havde Skipper også stået ved roret i 15 ½ time! .

Vi fandt en benzinkaj og lagde til – og så kom der igen rigtig gang i aktiviteten. Kreativ vandpåfyldning (vi havde ikke en studs der passede til den på broen, så det var noget med en masse værktøj, slanger m.v.). Affaldet kom afsted til nogle nærliggende containere i ly af mørket – o.s.v.

Der var ingen tvivl om, at vi var kommet til en ø – den var ikke bundet ordentlig fast – den vuggede ad H...... til. ( for de inkarnerede landkrabber der følger os, skyldes det "søben").
- og så gik de fleste til køjs ca. Kl. 5.30 til 6.00.

Lige nu kl. 12.37 – sidder vi alle og nyder en kold øl inden vi skal på gåtur til byen – og hvis ikke det er nævnt tidligere har Skipper bevilliget en overliggerdag i dag – bl.a. fordi vores vejrudsigt sagde ingen vind. Så i morgen kl. 8.00 går vi af sted med kurs mod Mallorca – et stræk på ca. 600 sm.

Det første vi skulle var at indklarere os – det klarede skipper(Rune) og co. skipper (Rolf) i et snuptag. Det virkede nærmest som om myndighederne var ligeglade – men vældig flinke var de. Havnepengene var også rimelige – 20 E inklusive vand.

Nå, - så var det trekking i bjergene – vi skulle op i byen, og den lå højt, så vanddunke i rygsækken og af sted.

Vi var otte, der tog af sted til byen for at ordne de forskellige gøremål – Ove blev tilbage og passede på båden han skulle lige "fikse noget".

Og hvad var det første Skipper fandt? – en rigtig idyllisk og hyggelig gårdrestaurant, og for en flok danskere, der har været på søen i 5 dage – så betyder det MAD og servering. Der blev bestilt lidt af hvert, og vi sad og hyggede os gevaldigt – men vi var ikke kommet helt ud af vanen med at det er os selv, der gør ting. Så da vi begyndte at flytte lidt på bordene kom tjeneren stormende – og sagde – my boss, my boss! Og så måtte vi overlade resten af flytteriet til tjenere. Vi fik vældig lækker og billig mad – men varmt det var det stadig.

Vi delte os op for at klare alle de forskellige gøremål: Proviant: Rolf, Sofie og Pernille – skulle gå et godt stykke gennem byen for at finde et supermarked. Tovværk og dimser: Rune, Steen, Stig – skulle i en række forskellige forretninger Gasopfyldning : Jens gik tilbage til båden og hentede gasflasken, så den kunne fyldes. Birgit var lidt sløj, og gik ned og lagde sig i båden (hun er fit for fight igen).

Ca. Kl. 19.00 var vi alle – en hel del oplevelser rigere - tilbage på båden. Samtidig med at der på kajen var fremvisning af dagens fangst fra de lokale – en ottearmet blæksprutte, der sugede sig fast til sin overmands arm – Sofie, synes det var lige en tak for ulækkert, og havde ikke lyst til at kæle med den.

Ove havde talt med nogle schweizere som også var startet fra Alimos marina i Athen – så vi havde jo en del tilfælles – Ove fortalte at vi var gået af sted tirsdag kl. 18.00 og kommet mandag morgen, altså 5 – 6 døgn, han måtte flere gange ud i tegnsprog og vise antal dage, for det ville de ikke lige umiddelbart hoppe på.

Deres tur havde indtil videre varet 2 måneder – og vi var altså kommet lige langt!!

Provianteringsholdets oplevelser var også mangeartede. Først og fremmest var det der tale om et meget veloplyst hold – hver gang, der kom en net lille italiener forbi (det skal måske indskydes – kvindelig) var Rolf der som en mis. Der måtte absolut spørges om vej.

Så holdet havde ingen undskyldning for ikke at fuldføre opgaven. Supermarkedet blev fundet, og straks i grønsagsafdelingen gik Sofie "amok" – en krummet grøn grønsag på ca. 1,5 meter skulle lige have en svingtur midt i gangarealet – Sofies optræden gav anledning til stor moro blandt personalet i delikatesseafdelingen. Grønsage var dog for uhåndterlig til at stuve af vejen i båden, så vi måtte efterlade den i butikken til stor ærgrelse for Sofie, det virkede som om hun havde fået et ret personligt forhold til den.

Der var en udsøgt service i supermarkedet, alt blev provianteret – dog undtagen havregryn, det fandtes ikke. De ringede endda efter en taxa, så holdet kunne fragtes tilbage til havnen. Imens Rolf bestilte taxa – kom "dimseholdet" tilfældigt ind i samme supermarked, så Pernille fik deres indkøb indtil videre – 30 meter tovværk og en pose.

Da Rolf vendte sig opdagede han tovet – Sofie og Pernille kørte rent stoneface – "vi var lige et smut ude og hente det imens du klarede taxaen" – "fint" var Rolfs kommentar – og så var det han opdagede, at der blev taget gas på ham.

"Dimse-holdet" fandt det tovværk de skulle bruge – i en power-machine-shop! Den rulle med 10 mm der skulle bruges, lå nederst og det tog den gæve italiener en rum tid, at flytte rundt på alt grejet – for slet ikke at tale om at måle 35- tretifem – meter op. Fremgangsmåden var enkel – et snit med en kniv i bordet, og så var det et et-meter mål.

At kvajle op var nok ikke det han gjorde mest – så det blev foretaget i adstadigt tempo. Gassen skulle købes i symaskine forretningen – og som Skipper sagde: " vi kunne ikke finde bageren, derfor har vi ikke fået noget smørefedt til skrueakslen".

Og så var det blevet tid til at bevæge os på tarverna. Jens og Steen havde bestilt bord – desværre havde Jens fået et ildebefindende – sikkert en kombination af varme og for lidt at drikke, så han lagde sig i cockpittet og tog en slapper mens vi andre gik ud for at spise.

Vi fik os et bord, og bestilte – ud over os var der også en række katte, der var sultne – ikke alle ved vores bord brød sig lige meget om sådanne – bl.a. Skipper, eller måske var der tale om en anden hensigt? I alle tilfælde tog han resolut sit vandglas og kastede med vand – og, vups så var Sofie våd på hele venstre side – katten var der endnu!

Her kommer et særligt afsnit til de i NESA, der følger vores rejse – det lykkedes 3 gange i løbet af aftenen, at vi sad i bælgmørke og spiste – alt lyset gik – men måske de bruger vekselstrøm på Sicilien?

Igen var Ove, på banen med aftenunderholdningen: Det var to gutter, der sad og sludrede – "har du hørt at kvinden nu kan undværes? Der er opfundet en maskine, og man skal bare putte den ind i hullet – det koster 1 E". Den anden kunne ikke vente og stoppede den straks ind i en automat de kom forbi, og vips så var der syet en knap på spidsen af dillermanden. De andre gæster på tavernen troede givetvis at vi var helt fra den – eller havde drukket for meget af den Sicilianske rødvin – så meget grinede vi.
Kl. 23.00 var der ro i skibet og alle mand var i køjerne.

For at optimere sejladsen og udnyttelsen af ressourcerne, havde Skipper besluttet nogle ændringer:
- Hvis det er påkrævet skal alle være til rådighed for sejladsen
- Der laves nye vagthold for at understøtte sikker sejlads:

Hold 1 – Ove, Sofie og Stig – kl. 08-14 og 20-02
Hold A - Rolf, Jens og Steen – kl. 14-20 og 02-08
Hold allervigtigst – Pernille og Birgit – kl. . 7.30 til ca. 21.30

- Ove og Rolf er sejlmestre, og når Skipper er på broen har han kommandoen, når han har sagt at han overtager den.
- Salonen er fælles område – hvor sejler- og madaktiviteter prioriteres op.
- Der sejles som udgangspunkt for sejl, ved hastigheder på 2 kn eller derunder bruges motor, og selvfølgelig ved andre situationer hvor det kræves for sikker sejlads.
- Ved hvert vagtskifte smøres, hvis motoren har været brugt.

Så prøver vi denne ændrede tilgang, og ser om det giver det forventede resultat.

Det var sikkert ikke ændringerne der gjorde det men kl. 10.57 blev sejlene sat og vi fløj af sted – vi rundede 8,3 kn – så Ove måtte have hagerem på sin hat!

Det var også dagen hvor Skipperfrue viste sine evner som sømand – opvask skal selvfølgelig skylles i saltvand – og det blev den! Ud med vandet – "hov" – der røg så en kniv (gad vide hvornår hun bliver sat fra opgaven?) – eller om der skal tov i bestikket?

I løbet af dagen blev der skiftet indhalerline på Genuaen – den nye var desværre for kraftig, så det var tilbage igen med den gamle line!

Steen lavede også en afskærmning af pap til GPSen – ifølge Ove skulle den sættes sammen med gaffatape og ståltråd – og det blev den så! De to midler er ganske fantastiske – og hvad er en båd uden??

Vi er netop ved at være fri af Sicilien for at gå mod Sardinien – hvor vi godt nok ikke stopper – vi fortsætter mod Mallorca, hvor Steen, som den første skal stige af. Vi forventer i løbet af kort tid at komme uden for mobiltelefonkontakt, og vi vil være "på" igen når vi passerer Sardinien.

Desværre holdt vinden ikke ved, men vi fik et godt langt stræk for sejl. Kl. 19.12 måtte maskinen i gang igen. Der var igen kommet søstemning i båden, og den nye vagtplan fungerede. Birgit kastede sig over sin opgave i pantryet – der blev bagt til den helt store guldmedalje – og lavet forsøg med durummel. Der var applaus fra alle for de fantastiske brød. Senere blev der serveret tunfrikadeller, kartofler og salat – det helt store ædegilde. Desværre blev der lige midt i maden fundet en læk i dieselslangen – og den måtte jo repareres. Det udsatte middagen en kende.

Kl. 06.00 var der igen vind, og sejlene blev sat. Det gik bare derudaf og vi loggede til tider over 8 kn.

Vi har netop overstået morgenmaden – og morgenparolen – vi går fortsat mod Mallorca, og forventningen er at vi kan være fremme søndag morgen kl. 05.00 med en fart på 4,6 kn – vi håber selvfølgelig på lidt mere vind, så skuden kan vise sin berettigelse, og at vi dermed kan være fremme lidt før.

Op ad formiddagen løjede vinden, og det var tid til andre gøremål – der blev tottet vanter, både for og agter. Og indhalerlinen til genuaen blev vasket, så den skulle blive lettere at have med at gøre.

Sofie havde udkig – og hendes " Jeg kan bare ikke finde på noget at klage over" – var dagens bemærkning. Lidt senere forsøgte Birgit at gøre hende rangen stridig med "Er der mon andre i hele verden?"

Eftermiddagen bød på dønninger og vind, så det gik derud af og der var godt gang i båden. Men meget træt mandskab. Det var første gang, at vi for alvor kunne sejle et langt ben for sejl, og med en fart på 5-7 kn.

I løbet af aftenen, så vi ikke mindre end to sejlskibe lige efter hinanden – som I måske har bemærket lidt et særsyn når vi er på åbent vand.

Vinden holdt helt til kl. 00.40, før vi måtte sætte motor – og så ville den ikke, der var en ledning, der var hoppet af, men det blev hurtigt fikset.

Nu hvor vi nærmer os Sardinien, kan vi igen sende via mobiltelefon – vi forventer at være uden for rækkevidde igen engang i nat, og indtil vi når frem til Mallorca.

Og til morfar fra Joker, vi skal nok huske at vinke til bagbord, når vi passerer Algeriet.
På genhør – og i øvrigt, vi sender ikke billeder hjem, da de ikke er til at få gennem mobilen, så dem må I og vi have til gode til vi er nået hele vejen hjem.

Vi har fortsat positive oplevelser med forbruget af diesel, men formiddagens ordveksling siger måske alt:
Birgit: "Vi har næsten ikke brugt diesel"
Ove: "Så hjalp det alligevel med gaffa-tape på nålen!"

Dagens øvrige højdepunkter var at vi så en båd, og at der kom susende en guard civillian af sted med kurs direkte mod os – de vurderede tilsyneladende at vi var fredelige, og passerede os agter.

Så var der et kortere delfinshow – med nogle kæmpe delfiner – Skipper troede et øjeblik, at det var hvaler. Og her er det redaktøren må gå til bekendelse for faktisk har vi set både flyvende sværdfisk og en enkelt haj på turen, desværre er det ikke blevet rapporteret før – men så får I glæde af oplysningerne nu.

Hele dagen gik vi for både motor og sejl, og fik hentet lidt tid – det var lige som en storebæltsfærge – dunk, dunk og så derudaf....

Der blev sågar spillet YATSY i cockpittet – og den stolte sejrherre i første slag var Steen. Der var højt humør, og godt gang i den omkring vagtskiftet kl. 20.00 – kampen gik ud på, hvilket hold der fik lov at runde de "0" på way- pointet. Det blev hold 1 med Sofie ved roret, på trods af, at hold 2 havde prøvet med bestikkelse af alle slags – øl, vin, mere mad m.v.

Fra pantryet blev der serveret brændende kærlighed – det var jo onsdag i går – så for de der måtte undvære kom oprejsningen i dag – og der blev igen spist op.

OG HER ER DET SÅ REDAKTØRENS KLUMME MÅ KOMME IND: Der er tale om en fuldstændig skønlitterær beretning, med dertil hørende frihed til formuleringer og brug af maritime udtryk. Der tilstræbes dog størst mulig præcision i både formulering og brug af ord – men skulle der være en enkelt kikser, så prøv at bære over – det går nok at læse alligevel!

Det er nok også her der skal indskydes, at der for de mindre kyndige sejlere, afholdes praktisk sejlerskole undervejs – herved oparbejdes også en vis præcision i brug af korrekte maritime udtryk – så måske I vil se en forbedring i løbet af de kommende uger? – hvem ved?

Vi passerede syd om Sardinien ca. Kl. 21.00, ellers er der kun at sige, at vi fortsat har kurs mod Mallorca, og først vil være i mobiltelefonkontakt igen når vi når der ind omkring. Forhåbentlig lørdag aften –Rolf er allerede i gang med at mande op til diskosbesøg.

Afslutningsvis skal vi da også lige sige, at vi forfærdelig gerne ville sende billeder hjem, men desværre ikke har muligheden p.g.a. telefonforbindelsen – så dem må I og vi have til gode til vi kommer hjem. På gensyn på Mallorca.

Eneste ekstraordinære oplevelse var, at der pludselig lød barnegråd i baggrunden – ude midt på havet! – og så kunne vi se den – en delfin der "snakkede" med os. Vi blev helt hensat til vore barneoplevelser med Flipper. Vores springfidus opgav dog sit forehavende, da vi ikke var i stand til at give et kvalificeret svar tilbage.

Det var nødvendigt at slå motor til kl. 7.15.

Senere i løbet af formiddagen kom vinden – og det var bare helt perfekt – rigtig retning og god fart. Med Ove bag rattet loggede vi 10.16 kn, og nåede på hold 1 at holde en gennemsnitsfart et godt stykke over 6 kn.

Nu venter hold 1 spændt på hvad hold 2 finder på af rekorder.

Og det fandt de på!. For ved frokost tid havde viden tiltaget så meget at vi blev nødt til at spise i to hold, så det andet hold kunne bøffe. Vinden og bølgerne tiltog gennem hele dagen – vagtplanerne blev suspenderet, og der blev indført 2 timers skift, hvor rorgængere havde ansvaret – det var Rune, Rolf, Ove og Jens. Vi andre fulgte skiftene og gik til hånde hvor det var nødvendigt.

I fakta var det vejr vi var ude i: ca. 15 m/sec og op til kuling i stødene, bølgerne var 2 til 3 meter høje, og enkelte nåede højder af 4 meter. Blæsten startede i position: N 38.52,0 E 07.01,0 ca. Kl. 14.00 og loggen viste 1.057,3 sm.

Kl. 14.00 blev der sat bøffer på siden, og de sad til mørkets frembrud. Middagen bestod af dåseøl og grissini stænger og en masse smøger – og med skiftende rorgængere, der bestemte – hvor tynd øllen skulle være, og hvor langt ned smøgen skulle ryges. Der var gang i sejlertøjet – for der kom en del vand ind over, hvilket jo gør opgaven med at spule dæk en anelse lettere.

Vi har nu også fundet ud af at der er noget om den gamle overtro om, at man ikke må fløjte om bord. Det skulle lige prøves i forgårs – og resultatet, ja det kan I læse om ovenfor. Vi sidder nu og funderer over hvordan vi kan klare fløjteriet – så vi kan regulere retning og styrke på vinden. Men måske vi hellere må lade være!

På et tidspunkt i løbet af aftenen så Sofie sin overmand i øjnene – en bølge tårnede sig op på bådens styrbords side og kiggede helt ind i cockpittet, i sidste sekund besluttede den sig for at blive udenbords – det var vi vældig glade for.

Jens havde også en enestående tilgang til søens udfordringer – stående i en 45 graders vinkel med åben mund og opspilede øjne lykkedes det ham at berolige den øvrige besætning – og selvfølgelig på professionel vis at få redet bølgen af.

Inden solnedgang blev Genuaen rebet – det er forholdsvis enkelt idet det foregår fra cockpittet – det kræver dog nogle store "bøffer".

Vi skulle også have storen rebet til 2. reb, og Skipper og Sofie gik på dæk – rigtigt og korrekt udstyret med redningsvest og livliner – specielt det sidste gav visse udfordringer for Skipper, og hans nyerhvervede græske temperament kom til udtryk igen. Operationen med rebningen gik perfekt, om end det var en krævende opgave.

Der var lagt an til resten af nattens sejlads.

Omkring kl. 11.00 i dag var søen så rolig, at vi kunne få en kop kaffe og en bid brød – det var noget, der rykkede!

kl. 12.50 i dag lørdag var det nødvendigt igen at starte motoren, og loggen viste 1.225,6. Det vil sige, at vi har sejlet 168,3 sm på 23 timer – hvilket svarer til 7,32 sm i timen. Det skal der til føjes, at rekorden på hastigheden gennem vandet nu er på 11,67 kn. Alle ombord er enige om bådens fortræffelige sejlegenskaber!

Lige nu kl. 15.37, lørdag ligger vi ca. 2 timer fra Mallorca, hvor Steen skal sættes af - igen er det på mirakuløs vis lykkedes at holde tidsplanen, så Steen kan nå sit fly, og vi andre kan få et break – og måske et BAD, det er det der står højest på alles ønskeseddel lige i dette øjeblik. Vi har også nået at få skiftet til et spansk gæsteflag, så vi håber de tager godt i mod os på Mallorca.

Vi anløb Cala Dor Marina på Mallorca kl. 17.00. Vi havde haft radiokontakt forinden, og der var plads til os. Vi havde også fået bekræftet, at der var vand nok til at vi kunne gå ind. Alligevel blev Skippers vovemod sat på prøve ved indsejlingen – dybdemåleren var flere gange på 2 meter – og endda helt nede på 1,6 meter! – Lidt nervepirrende. Vi kom helt ind i bunden af Marinaen, og fik en plads, der var straks to uniformerede vagter til at hjælpe os med at lægge til, udfylde papirer m.v. – deres hjælpsomhed hang givetvis sammen med prisen på en overnatning – 110 E !.

Så var det med at få gjort klart skib – hynder til tørre, svabe dæk, fylde vand på tankene, nette os lidt, tømme skrald – og så var det øl-tid.

Der var dog stadig en opgave, som vi manglede at få løst – nemlig finde ud af hvor hvorfra dybdemåleren målte, så en skruenøgle og et stykke tov blev smidt over bord, og vi fandt ud af at der var ca. 90 cm at løbe på ud over det dybdemåleren viste – det gav lidt tryghed.

Det var et perfekt sted, der var både forretninger, restauranter og alt hvad hjertet kunne begære.

Vi holdt en fælles møde, hvor vi delte os i tre hold for at få løst dagens opgaver – et dimsehold, et provianteringshold og et hold der skulle finde restaurant og undersøge badefaciliteter.

Der blev også lejlighed til at tage en snak om forventninger til turen – desværre måtte vi konstatere, at vi sad med forskellige forventninger, hvilket betød at Birgit følte, at det var en anden tur hun end hun havde forventet, hun var kommet med på. Stig og Birgit spurgte derfor hvad holdningen ville være til at de steg af – for på den anden side ville de også gerne opfylde den forpligtelse de havde indgået. Der var enighed om, at de måtte gøre det som de følte var rigtigt, så de også oplevede at de havde haft en god tur. Stig og Birgit besluttede derfor at stige af på Mallorca sammen med Steen.

Så var den hurdle overstået, og vi kunne gå videre med de opgaver, der skulle løses. Og få en sidste fornøjelig aften sammen inden vi skulle fortsætte mod Gibraltar.

Vi kunne ikke få nogle dimser til skibet, da det var søndag og marinebutikken var lukket, til gengæld kunne vi i et Spar-supermarked få næsten alt hvad hjertet begærede af proviant – vi fik som de rene scoop – RUGBRØD og mûsli.

Hylderne var helt tomme, da vi var færdige – og blikket i ekspedientens øjne, da hun skulle sige 147 E for provianteringen viste tydeligt, at hun var vant til mindre indkøb. Vi fik lov at låne to vogne til at køre provianten ned i båden – det var bare helt perfekt.

Badeforholdene var suveræne – ja nærmest luksuriøse. Og hvilken svir – efter næsten 14 dage – et rigtigt bad med rindende vand og sæbe.Der blev også vasket tøj og håndklæder i håndvaskene i rindende vand – vi var nogle rigtige forbrugssvin, men hvor var det herligt!

Sofie og Pernille gik sammen op til baderummet, og havde netop låst sig ind, det bankede på døren, og uden for stod en af havnens vagter – han ville lige fortælle Sofie, at det var et damebaderum! – Han forklarede at han havde antaget hende for en mand p.g.a. kasketten – han sagde pænt undskyld, og det var badetid. Vi kunne dog godt forstå, at han antastede os, når vi så på de "nips-genstande", der i øvrigt befandt sig i damernes baderum.

Så var det blevet tid til at spise – Stig, Birgit og Steen havde fundet en lækker restaurant, og der blev rigtig gået til den. Vi åd som havde vi ikke fået mad i flere dage - det var ustyrlig lækker mad, og der blev grinet og sludret på kryds og tværs.

Skipper sluttede af med at give en Irish Coffee til alle, og pludselig kunne vi se på tjenerne, at de vist var ved at være nået til fyraften, kl. var pludselig blevet 00.30!! Så skulle der tælles sammen og betales – vi var vist ikke så hurtige, så for at fremme processen fik vi af restauranten en lille skrub-af-drink, så lykkedes det.

Vi gik ned til båden. Skipper dekreterede frikvarter, og satte Ouzo på bordet – og så var den væk!! For første gang sad vi og hyggede i salonen. Pludselig var kl. blevet 04.00! og det var sengetid!   

Tilbage til toppen